Press "Enter" to skip to content

Stadig flere danskere begynder på en kreativ hobby- Hvad skal din være

Vi har i lang tid set en kedelig tendens til, at stadig flere danskere bliver stressede. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er uden tvivl presset til konstant at arbejde og præstere. Det handler ikke nødvendigvis kun om en usund karrierekultur. Det handler i høj grad også om internettet og sociale medier, hvor mange ligeledes føler, at de skal præstere.  

Det er heldigvis ved at vende nu, og et af tegnene er, at mange er begyndt på kreative hobbies som svar på præstationskulturen. Der er nemlig noget dybt beroligende ved at fjerne sig fra skærme, forventninger og andre mennesker for i stedet at fordybe sig i noget konkret. Det er det, enhver kreativ hobby tilbyder. Derudover er det dog også en måde at lave noget, man kan blive bedre til og nyde, men som ikke nødvendigvis har værdi for andre end en selv. 

Vælg akvarelfarver 

Hvis du er en af de mange danskere, der har døjet med stress, præstationskultur eller lignende, kan du altså med fordel begynde på din egen kreative hobby. Særligt hvis du ikke har erfaring med den slags, kan det dog være svært eller endda en smule intimiderende at finde ud af, hvor man bør starte. Et godt sted at starte for enhver er dog at male med akvarelfarver

En afslappende hobby 

Først og fremmest er der bare noget særlig afslappende ved at male med de smukke, bløde akvarelfarver. Fordi akvarel selvfølgelig skal opløses i vand, har de også et særligt udtryk på akvarelpapir eller lærred, som næsten altid er smukt. Det vil altså sige, at du kan producere noget smukt og abstrakt på din allerførste dag.  

Det betyder dog på ingen måde, at der ikke er teknik involveret, når det kommer til det at male med akvarelfarver. Særligt hvis du ønsker at male mere realistisk, kræver det mange timers øvelse. Det er dog ikke noget at frygte. Så længe du har det sjovt og ikke føler, at du skal præstere for andre end dig selv, kan det faktisk være ganske sundt.  

Akvarelfarver er praktiske 

Derudover er der dog også en række mere praktiske hensyn, som gør det at male med akvarelfarver til det oplagte valg. Først og fremmest er selv gode akvarelfarver forholdsvist billige. Det vil sige, at du nemt og hurtigt kan komme i gang uden at skulle investere i massive mængder materiale.  

Fordi farverne, som nævnt, skal blandes op med vand, kan de også overleve enormt længe på hylden. Selvom du ikke får malet meget, er pengene og tiden brugt på akvarelfarver bestemt ikke spildt. Sidst men ikke mindst er der dog også masser af muligheder for senere hen at gøre dine kreative udfoldelser med akvarelfarver mere avancerede.  

Der findes selvfølgelig først og fremmest bedre eller anderledes akvarelfarver med bedre farver og konsistent. Derudover findes der dog også akvareltuscher og meget andet til dig, der gerne vil tage det til det næste niveau.