Press "Enter" to skip to content

Kornfri hundefoder og allergi

Der er for tiden kommet rigtig meget fokus på kornfri hundefoder, som bliver rost til skyerne for at være bedre end almindeligt hundefoder, men hvad gør det godt for?

Læs med her om hvorfor du bør vælge kornfri hundefoder, og hvordan det især kan hjælpe hunde med allergiske symptomer, der ofte er er direkte forbundet med hundens foder.

Kornfri foder findes både på nettet og hos dyrehandleren, og der opfordres til at få en snak med personalet i forhold til at lave et godt og hensigtsmæssigt foderskifte.

Rene råvarer i kornfri hundefoder

Almindeligt hundefoder, både det billige fra supermarkedet og meget af det, som du kan købe hos dyrlægen eller dyrehandleren, er lavet af restprodukter fra vores egen madproduktion.

Det helt billige fra supermarkedet består som oftest af de sørgeligste rester, som f.eks. knuste fjer, benmel og hvad vi ellers ikke vil spise selv, alt sammen så yndigt smidt ind under dæknavnet animalske biprodukter.

Dertil er der spædet rigeligt op med billigt fyld, som oftest korn, da vi producerer så utrolig meget af det. En smule korn kan hjælpe med at opretholde en god balance i fiberindholdet i foderet, men de mængder der findes i det meste hundefoder er helt og aldeles ubrugeligt.

I det seneste par årtier er man begyndt at producere højkvalitetsfoder som sælges enten på nettet, såsom f.eks. Hike, eller i dyrehandlen på de lidt mere pebrede hylder.

Alle disse mærker fokuserer på opskrifter med rene råvarer og uden brug af tilsætningsstoffer og unødvendigt fyld. Kødindholdet er højt, normalvis et sted mellem 50 og 75 procent, og er tilpasset hundens naturlige diæt som både kød- og planteæder. Stort set alle disse produkter er fuldstændig kornfri hundefoder, da korn ikke er nødvendigt og desuden giver mange sensitive hunde problemer.

Tilsætningsstoffer, korn og allergi

Rigtig mange hunde i dag lider af diverse problemer direkte forbundet med deres kost. Det er måske ikke overraskende, hvis man tager indholdet af almindeligt hundefoder i betragtning.

Desværre køber rigtig mange hundeejere stadig billigt foder, og det i den bedste mening, da det kun er hos ernæringseksperter og hos dyrehandlen, hvor højkvalitetsfoderet sælges, at de har mulighed for at lære om andet.

Mange hunde er sensitive overfor de tilsætningsstoffer, der findes i billigt foder, mens nogle er direkte allergiske overfor dem. Endnu flere hunde er allergiske overfor korn, specielt hvede, som er den mest hyppigt brugte kornsort i foder. Ejerne leder desperat efter løsninger, men der kan gå længe, før de bliver præsenteret for kornfri foder som alternativ til dyrlægens foder.

Allergi overfor korn ses ofte i form af f.eks. intens kløe, der bare aldrig rigtig lader til at stopper, hotspots, røde ører og sår mellem poterne, som hunden slikker eller bider i, eller bare rigtig trist pels. Alt sammen noget der kan overses eller forveksles med noget andet.

Her kan det kun på det stærkeste anbefales at prøve et kornfri hundefoder, før der gribes til alle mulige tests og behandlinger. Resultatet vil kunne ses indenfor få uger og forbedre hundens livskvalitet betydeligt.